29. september 2013
KAN OPLEVES PÅ NØRREBRO TEATER I KØBENHAVN
Den er forførende og farlig, den er dragende og drømmende - den er vores egen foranderlige storby, København! Fra succesholdet bag teaterkoncerterne "Nick Cave" og "Leonard Cohen" kommer nu en videreudvikling af teaterkoncerten. Denne gang er København aksen, musikken hvirvler omkring, mens storbyens forskellige ansigter og typer mødes i fortællingen.
Cecilie Stenspil, Laus Høybye, Trine Pallesen, Tom Jensen og Jannie Faurschou puster nyt liv i 100 års musikhistorie om København og leverer en rå og usentimental kærlighedserklæring til byen, formet som en musikalsk hitparade om Københavns tidsaldre. Fra dansktop til hip hop, fra skillingsviser til rockballader boltrer vi os i byens og musikkens sjæl.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
21. sep 2013 - 10. nov 2013
Scene info
Instruktion: Rolf Heim
Musikalsk ledelse: Niels Søren Hansen
Musikalsk arrangement: Niels Søren Hansen og Anders W. Birk
Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen
Medvirkende: Cecilie Stenspil, Laus Høybye, Tom Jensen, Trine Pallesen og Jannie Faurschou
Musikere: Anders W. Birk (kapelmester), Anna Brønsted, Tom Bilde og Bent Clausen
Musik af bl.a. Raske Penge, Love Shop, Anne Linnet, Szhirley og Rasmus Nøhr