27. marts 2012
KAN OPLEVES PÅ TEATER KATAPULT I AARHUS
To danske kvinder mødes den 24. december tilfældigt i JFK-Lufthavnen i New York. Helt ufrivilligt konfronteres de med den andens liv. Trods store forskelligheder har de én ting til fælles. De er begge helt ekstreme, når det gælder selvopofrelse. Så ekstreme, at de også er parate til at handle ekstremt? Den selvopofrende unge Penelope har viet sit liv til et barn og en mand, der aldrig kommer hjem. Hun overrasker sin mand, som arbejder i New York, med et tidligt besøg og venter nu på, at barnet skal ankomme. Lillith - hendes diametrale modsætning - er en kvinde, hvis forældre måske forsvandt ved en CIA- aktion i Danmark, mens hun var barn. Hun er nu i JFK for at interviewe en gruppe amerikanske soldater, der kommer hjem fra Afghanistan for at holde jul med deres familier.