I DAG:
SCENE

Erasmus Montanus

29. januar 2017
KAN OPLEVES I AARHUS

Hvad tror du på, Danmark?

Bondedrengen Rasmus Berg har studeret i København og vender nu hjem til sin fødeby på ’bjerget’. Han er bedrevidende og arrogant og skaber hurtigt bølger i den hjemlige andedam. Han vigter sig med sit latiniserede navn Erasmus Montanus og belærer vidt og bredt med en tunge, der drypper af filosofisk lærdom. Ikke mindst hans påstand om, at jorden er rund, får den lille by på den anden ende.

I samarbejde med teatret Sort/Hvid og Kulturhovedstaden Aarhus 2017 får Holbergs klassiske komedie ERASMUS MONTANUS et kraftigt vrid på Store Scene.

Ludvig Holberg markerede sig i 1700-tallet som en af Nordens epokegørende forfattere – en fremskridtets og fornuftens mand. Nu lægges hans ERASMUS MONTANUS i hænderne på en af vor tids mest markante scenekunstnere – dramatiker og instruktør Christian Lollike. Sammen med et stærkt skuespillerhold diskuterer og udfordrer han vores danske værdisæt i et globalt perspektiv. For hvor langt vil man gå for sin tro? Hvad står vi for, og hvad holder os sammen?

Der bliver plads til både oplysningstidens og nutidens æstetik, retorik og figurer, når armen bliver vredet om på dansk kulturarv og livssyn. Og så bliver ERASMUS MONTANUS bragt hjem. Stykket var nemlig åbningsforestillingen ved Aarhus Teaters indvielse i år 1900.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
10. feb 2017 - 11. mar 2017
Scene info
Af: Ludvig Holberg
Bearbejdelse: Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers og Christian Lollike SORT/HVID
Iscenesættelse: Christian Lollike
Scenografi og kostumedesign: GEHRT & GRARUP - David Gehrt og Ida Grarup Nielsen
Lysdesign: Anders Kjems
Lyddesign: Lars Gaarde

Medvirkende: Andreas Jebro, Lars Brygmann, Lotte Andersen, Anders Baggesen, Zaki Youssef, Nanna Bøttcher, Ole Thestrup, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Andreas Nikolai Petersen

Kor; Nadja Marie Schmedes Enevoldsen, Yngve Lyngsø, Søren Bidstrup, Mette Spange Albertsen, Rasmus Hørsted Jensen, Ingeborg Thisted Højlund
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr