I DAG:
SCENE

Syng dansk

24. februar 2017
KAN OPLEVES I KØBENHAVN

Ny komedie med Carsten Bjørnlund, Jesper Lohmann og Aksel Morisse forsøger at finde det nye danske hit, som skal holde i hundrede år

Kan du sætte danskheden på vers? For hvad vil det egentlig sige at være dansker? Og kan det synges? Danskheden er til diskussion og vi forsøger at indramme den med en aften i musikkens tegn og med danskernes egne hits.

Vi kender de store danske klassikere, som vi nynner, synger eller skråler igen og igen. Jeg er havren, Gå med I Lunden, Hjem til Århus eller Smuk og Dejlig er sange som i mange, mange år har bundet os sammen med minder om familiefester og særlige begivenheder. Men hvordan lyder de sange, som vi synger om halvfjerds år? Og hvad skal der til for at en sang kan holde så længe?

Det bliver vi klogere på, når Carsten Bjørnlund og Jesper Lohmann i rollen som konferencier åbner 15 kuverter med indsendte sange og – akkompagneret af Aksel Morisse og orkester – fremfører sangene.

Der er lagt i ovnen til en helt igennem vanvittig, finurlig og sjov aften på Bellevue Teatret, når trekløveret (Knutzon, Hellemann og Cederholm) bag megasuccesen Guitaristerne tager dig med på musikalsk rov i danskernes helt personlige sangskat.

Oplev sange om alt fra 68-oprørerne som er blevet gamle, oversete arkitekter, UFO-spottere, drankere, angst-lidende til fortabte mellemledere i en nådesløs feedback-kultur.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
9. mar 2017 - 2. apr 2017
Scene info
Medvirkende: Carsten Bjørnlund, Jesper Lohmann og Aksel Morisse
Musikere: Maggie Björklund, Lisbeth Diers og Eva Malling


Instruktion: Nikolaj Cederholm
Manuskript: Line Knutzon
Komponist: Jens Hellemann
Kostumedesigner: Line Bech
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
VIVA LA FRIDA
Spilleperiode 13. sep - 18. sep
EFTER BRANDEN
Spilleperiode 13. sep - 2. okt
GENERATION HÅBLØS
Spilleperiode 7. sep - 25. apr
SUPER CRASH
Opleves fra 13. apr - 28. jul