I DAG:
SCENE

Familien der kunne tale om alt

24. februar 2016
KAN OPLEVES PÅ ÅRHUS TEATER

Alle emner bliver vendt, lige fra kunstige bryster, krigssoldatens oplevelser, CO2–kvoter og seksuelle fantasier til sprøde svær på flæskestegen, tro og arbejdslivets glæder og sorger. De taler om alt, mens de begærligt indtager både standpunkter og julemiddag. Men på trods af at alt siges, er der alligevel noget tilbage, som ikke bliver sagt. Og selvom ordene er ude, er det jo ikke sikkert, at de bliver hørt.

Familiesammenkomsten i FAMILIEN DER KUNNE TALE OM ALT har både magiske øjeblikke og tåkrummende hemmeligheder.

Frem for alt griner man med og af skuespillerne på scenen, men også af det spejl de holder op for os publikummer. Det hele er så genkendeligt og alligevel så grotesk.

Med en stadig stigende strøm af hurtige medier til overlevering af nyheder og holdninger bliver det sværere at orientere sig. Vi hører om verdens problematikker og ultimativt verdens undergang, men har ikke lige ro til at høre ordentligt efter, at samle os om noget eller fordybe os i tingene. Det medfører en risiko for, at vi forvirrede baserer vores holdninger på fordomme eller apatiske opgiver at ændre på noget. Det hele bliver ved snakken, mens polerne smelter om ørerne på os

Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
19. feb 2016 - 12. mar 2016
Scene info
Medvirkende Lotte Andersen, Nis Bank-Mikkelsen, Chadi Abdul-Karim, Inge Sofie Skovbo, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Nanna Bøttcher, Anders Baggesen, Bue Wandahl, Jacob Madsen Kvols

Dramatiker Christian Lollike / Iscenesættelse Runar Hodne / Scenografi Markus Karner / Kostumedesign Ane Aasheim / tekstfragmenter af Peter-Clement Woetmann / Lysdesign Anders Kjems






 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Hamburg Ballet John Neumeier
Spilleperiode 16. maj - 18. maj
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
Papmaché-reglen
Spilleperiode 8. maj - 8. jun