15. april 2017
Giro 413 Musical med kant og kærlighed
KAN OPLEVES I ODENSE
Fra det første skrig til det sidste suk - et døgn i Danmark fortalt gennem nyfortolkninger af de bedste sange fra danskpoppens guldalder.
Vi dykker ned i skattekisten af mormors favoritter fra en svunden, men ikke særlig fjern tid, støver sangene af og folder dem ud i en smuk, morsom og rørende fortælling om alle livets forskellige faser fra start til slut. De gamle sange får nyt liv gennem overraskende nye musikalske arrangementer og fortolkninger, der forvandler gårsdagens kitsch til nyt guld.
Tag med på en fantastisk musikalsk rejse og oplev de kendte sange i nye versioner, når flere generationer mødes i denne musikalske fortælling om livets op- og nedture.
Glæd dig til klassikere som:
Under stjernerne på himlen / Glemmer du /
Den aller sidste dans / Rør ved mig /
Gem et lille smil til det bliver gråvejr /
Er du dus med himlens fugle / Dansevise /
Skibet skal sejle i nat / Om lidt bli’r her stille
... og mange flere
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
27. apr 2017 - 3. jun 2017
Scene info
Medvirkende: Betty Glosted, Anders Gjellerup Koch, Natalí Vallespir Sand, Mikkel Bay Mortensen, Kurt Dreyer, Andreas Berg Nielsen, Peder Dahlgaard, Kristian Rossen og Isa Marie Henningsen m.fl.
Manuskript og iscenesættelse: Heinrich Christensen
Scenografi: Helle Damgård
Foto: Emilia Therese