I DAG:
SCENE

LEONORA CHRISTINA

13. januar 2019
KAN OPLEVES I ODENSE

Ny musical om kongedatteren fra Blåtårn. Musicalen LEONORA CHRISTINA slår ned i en af danmarkshistoriens allerstørste politiske intriger. Det er historien om kærlighed, magtkampe, højforræderi og ensomhed – et kongedrama af shakespeareske dimensioner.

Året er 1659, og foran den svenske konges højeste domstol står kongedatteren Leonora Christina. Hun skal forsvare sin syge mand, rigshofmester Corfitz Ulfeldt, der er anklaget for højforræderi mod den svenske konge. Parret Ulfeldt har længe spillet et diplomatisk dobbeltspil og skaffet sig allierede i både Sverige, Frankrig og Holland for at fremprovokere en krig i Danmark i forsøget på at tilkæmpe sig magten over landet. Men ikke alt går som forventet. Leonora Christina må opgive alt, hvad hun elsker og kun gennem et sidste listigt forræderi kan hun frelse sit eget liv.

LEONORA CHRISTINA er en komplet nyskrevet musical, som fortæller historien om kongedatteren Leonora Christina, der gik målrettet efter magten men endte med at tilbringe næsten 22 ensomme år i fangenskab i Blåtårn.

Den storslåede, nykomponerede musik leveres af et 70 mand stort symfoniorkester, som bakkes op af et stærkt og musikalsk hold af både nye og rutinerede musicalkræfter. Xenia Lach-Nielsen og Troels Lyby træder i karakter som danmarkshistoriens farligste ægtepar, Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt, og på rollelisten er desuden Stig Rossen, Lars Simonsen, Joakim Lind Tranberg, Cecilie Gerberg og Anders Gjellerup Koch.

LEONORA CHRISTINA er et tværkunstnerisk samarbejde imellem Odense Teater, Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester. Musicalen er udviklet i samarbejde med Uterus – Danmarks Musicalrugekasse
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
19. jan 2019 - 15. feb 2019
Scene info
AF GARFIELD/HENRIKSEN/KIRKEGAARD/LANGDAL

Scenograf Ashley Martin-Davis
Koreograf Peter Friis
Kostumedesigner Karin Betz
Dirigent Casper Schreiber

MEDVIRKENDE
Stig Rossen, Joakim Lind Tranberg, Troels Lyby, Xenia Lach-Nielsen, Lars Simonsen, Christian Mosbæk, Anders Gjellerup Koch, Cecilie Gerberg, Christina Elisabeth Mørkøre, Natalí Vallespir Sand, Marie Louise Hansen, Mads Vinther Nielsen, Johanne Milland Pedersen, Johan Klitgård, Frederik Mansø Boutrup, Kiki Brandt, Torben Kirkegaard, Søren Bech-Madsen, Rasmus Grandt Henriksen, Katrine Nørgaard og Sofie Akerø.
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
De tre musketerer
Spilleperiode 2. maj - 25. maj
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr