15. februar 2013
Det store reggae finanskriseshow!
KAN OPLEVES PÅ NØRREBRO TEATER I KØBENHAVN
Du har set den som tegnefilm, actiondrama og top-homo musical. Nu kommer den som reggae-dunkende, satire-gøglende, stand-up-revsende finanskriseshow!
Oplev Nørrebro Teaters nyskrevne comedy-version af den legendariske folkehistorie om retfærdighedens forkæmper: Robin Hood. Her er Sherwood-skoven ombetrukket til en dampende storbyjungle, hvor pengespekulanter og rødvinsbaroner er på evig jagt efter den næste saftige bankpakke.
Tag dine store børn med til en helt ny type forbrugerfest med Lasse Rimmer og Christian Fuhlendorff i selskab med breakdancestjernen Daniel ”Sonic” Rojas og akrobatisk danser Christel Stjernebjerg. De svedige rytmer leveres live af reggae-kongerne Pharfar og Wafande samt deres band bestående af Fresh-I, Tormod og Zigge.
Velkommen til et lystigt og overdådigt show for alle aldre, hvor bugnende pengesække skifter hænder hurtigere end du kan nå at stave til "flexlån".
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
23. feb 2013 - 21. apr 2013
Scene info
INSTRUKTØR: Heinrich Christensen
MEDVIRKENDE: Lasse Rimmer, Christian Fuhlendorff, Pharfar, Wafande, Fresh-I, Tormod, Zigge, Christel Stjernebjerg, Daniel ”Sonic” Rojas
Også for de store børn