I DAG:
SCENE

CELESTE

11. juni 2021
KAN OPLEVES I ALLERØD

I CELESTE taler Amelia Høy om strukturel og kulturel racisme i Danmark gennem en hvid midaldrende mands (Henrik Prip) forhold til sin datter, der har valgt at tage til Black Lives Matter-demonstration i stedet for hans fødselsdag.

Thomas har rund fødselsdag og hans datter er endnu ikke ankommet. Telefonen ringer og politiet fortæller, at hun har været involveret i en voldsepisode under en demonstration. Men de siger ikke noget om hvordan. Angsten for at der er sket noget alvorligt og uvidenheden om hendes rolle i voldsepisoden, tvinger ham til at granske deres relation, som er blevet anstrengt, hans virkelighed overfor hendes og situationer fra fortid og nutid, for at forstå hvad der er sket med datteren og imellem dem.

Mungo Park er glad for at kunne give dramatiker- og instruktørdebut til den fremadstormende skuespiller og aktivist Amelia Høy, som arbejder både i Danmark og internationalt. Hun har medvirket i serier som DICTE, GIDSELTAGNINGEN og internationale produktioner som serien KILLING EVE og den ikoniske film TOM OF FINLAND. Hun er lige nu aktuel i serien THE HEAD fra 2020.

Skitseformat: CELESTE er en skitseforestilling i vores nye eksperimenterende teaterformat. Dvs. CELESTE er skabt på ultrakort tid og spiller i et næsten nøgent scenerum, i en kort og begrænset periode, hvilket også reflekteres i den kortere varighed og lavere billetpris. Ideen er, at vi på den måde kan gribe de gode ideer, der opstår undervejs i vores daglige arbejde, og handle hurtigt på dem.


Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
18. jun 2021 - 19. jun 2021
Scene info
Medvirkende
Henrik Prip

Instruktør og dramatiker
Amelia Høy

Lyddesign
Emil Bøll
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MEDEA
Spilleperiode 28. aug - 27. sep
2 PÅ TUR
Spilleperiode 12. okt - 14. nov
SOMMERGÆSTER
Spilleperiode 9. sep - 25. sep
GENERATION 9/11
Spilleperiode 11. sep - 11. okt