I DAG:
SCENE

Brudevals

15. november 2013
KAN OPLEVES PÅ TEATER MOMENTUM I ODENSE

Der er for lidt action, splat, horror og spænding i dansk teater – og for få zombies.
Momentum vol. 7.0 har ladet sig inspirere af populære Hollywood-filmgenrer og præsenterer nu den anden forestilling i sæsonens action-teater-trilogi: Zombie-thrilleren BRUDEVALS. Momentum inviterer publikum helt ud på kanten af stolen, når et dansk hverdagsrealistisk kærlighedsdrama udsættes for epidemisk angreb og forvandler sig til nervepirrende zombie survival horror.

Det starter med en bryllupsfest. Carsten elsker Liv og i dag, er han den lykkeligste mand i verden. Carstens lillesøster Anne er mere skeptisk. Hun og Carsten har mistet begge deres forældre og de to søskende er meget tæt knyttet. Og hvad skal der nu ske med deres særlige bånd? Under festlighedernes overflade lurer konflikten.

På vej hjem fra bryllupsfesten går det langsomt op for den nysmedede familie, at noget er helt galt. En zombie-epidemi er brudt ud i Danmark. Katastrofen trænger ind på vores hovedpersoner og de må nu kæmpe for overlevelse. Men hvad skal helt almindelige mennesker uden pistoler i handskerummet og jægersoldatuddannelse stille op i denne ekstreme, livstruende situation? Og hvad vil de ofre for at redde sig selv og hinanden?

Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
22. nov 2013 - 20. dec 2013
Scene info
Iscenesættelse: Rasmus Ask.
Medvirkende: Maria la Cour, Steffen Nielsen og Christine Sønderris.
Scenografi: Peter Schultz.
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Beech
Udgivelsesdato 15. jun
EN DAG PÅ STRANDEN
Opleves fra 18. jun - 11. jan
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt