I DAG:
SCENE

PIGEON SUPERSTITION

8. november 2020
KAN OPLEVES I ODENSE

NY TVÆRÆSTETISK FORESTILLING STILLER SKARPT PÅ DE PSYKOLOGISKE MEKANISMER BAG MOBILAFHÆNGIGHED OG SPØRGER: HVOR FRI ER DEN FRIE VILJE EGENTLIG?

Tryl, illusioner, mobilafhængighed og psykologiske eksperimenter med duer mødes på scenen i den nye forestilling PIGEON SUPERSTITION af kompagniet Fantom. Den sanselige og visuelle forestilling har premiere fredag 13. november kl. 20 på DYNAMO – produktionshus for nycirkus og scenekunst i Odense. Her kan PIGEON SUPERSTITION opleves frem til lørdag 21. november.

Gennem mange år med mobiltelefoner og digitale teknologier er vores hjerner blevet tilvænnet belønninger i form af ’likes’, nyheder, billeder og kattevideoer, der gør at vi ubevidst søger mod telefonen. Med mobilen og på de digitale medier lever vi i parallelle virkeligheder, hvor vi tilbringer en stor del af vores tid i jagt på stimuli og nye belønninger.

På mange måder leger tryl også med at skabe en alternativ virkelighed, der får os til at slå øjnene op og pirrer, provokerer og vækker vores nysgerrighed.

Manipulation, psykologisk påvirkning og spørgsmålet om den frie vilje er fælles for både tryl og de adfærdspsykologiske mekanismer, der ligger bag den digitale teknologi. Det undersøges i forestillingen PIGEON SUPERSTITION af det nye kompagni Fantom, der består af tryllekunstner og performer David Tholander, komponist og lydkunstner C S Sørensen og scenograf og iscenesætter Lisbeth Burian. Forestillingen er et sammenstød mellem rum, tryl, lys, lyd, med David Tholander på scenen.

Fantom fortæller: ”PIGEON SUPERSTITION er vores første forestilling sammen som kompagni. I Fantom arbejder vi med hvordan man kan gøre det usynlige synligt, det uhørbare hørbart og det umulige muligt. Vi er interesseret i hvordan vi påvirker menneskets oplevelse og perception af virkeligheden gennem visuelle poetiske værker. Som publikum vil man tro at man oplever noget, der ikke er der. Det kan I glæde jer til.”

PSYKOLOGISKE EKSPRERIMENTER MED DUER SOM KUNSTNERISK AFSÆT
Med PIGEON SUPERSTITION tager Fantom afsæt i adfærdspsykologen B.F. Skinners forsøg med duer. Gennem forsøg med belønning undersøgte Skinner hvordan han effektivt kunne påvirke duers adfærd. Et tryk på en knap, og duen fik korn. Sådan tilvænnede han duerne til at gå efter belønningen og kunne på den måde styre deres adfærd. Skinner skruede på parametrene for hvor ofte, hvor længe og hvor tilfældigt et tryk på knappen udløste en belønning.

Effekten var ikke bare stor, den var afhængighedsskabende. Ved et forsøg hakkede en due f.eks. 87.000 gange på knappen i løbet af 14 timer for at få blot nogle få korn. Disse duer brugte utallige timer af deres liv, fanatisk hakkende på små knapper.

Med greb fra magiens verden, objektmanipulation, lyd- og rumeksperimenter belyser PIGEON SUPERSTITION, hvordan resultaterne af dueforsøgene er relevante for forståelsen af menneskelig adfærd i dag. For med udviklingen inden for digitale medier, er B. F. Skinner i dag mere relevant end nogensinde.

MANIPULATION OG MOBILAFHÆNGIGHED SOM SCENEKUNST
Skinners forsøg var i første omgang skabt under 2. verdenskrig til at få duer til at kunne trykke på en skærm og styre missiler når de nærmede sig målet, men fra Harvard University udviklede han sin banebrydende forskning til hvordan man også kunne påvirke menneskers adfærd. Skinner troede på, at hans teorier kunne bruges til at gøre verden til et bedre sted. Hans mål var at lave læringsmaskiner til børn og udvikle bedre samfundsdesign - dét vi i dag kalder nudging. Samtidig var han klar over at hans teorier i hænderne på de forkerte kunne misbruges; for det er ikke kun duer, men også mennesker der kan påvirkes til at bruge store dele af deres liv på at trykke på knapper for belønning.

B.F Skinners adfærdsteorier har dannet skole i Silicon Valley, hvor tech-mastodonter som Facebook, Instagram og Twitter har erstattet fuglefrø med ’likes’, notifikationer og endeløse strømme af content til at påvirke vores adfærd til at skabe højnet brugeraktivitet. Og Silicon Valley er lykkedes til fulde med missionen.

Der er i dag mere end 3,5 milliarder smartphonebrugere i verden. Unge brugere tjekker deres telefon 80 - 150 gange dagligt. IAD (internet addiction disorder) er en afhængighedsdiagnose, hvor mennesker forsvinder mentalt ind i en virtuel verden, som flere og flere bliver ramt af. Udover de muligheder digitaliseringen bringer påpeger undersøgelser også en stigende grad af bivirkninger som f.eks. mindre empati, samt ringere evne til at koncentrere sig.

Den slags manipulation af vores hjerne kan selv de dygtigste tryllekunstnere kun drømme om at komme i nærheden af.

NYTRYL - NY SCENEKUNSTNERISK GENRE I DANMARK
Med PIGEON SUPERSTITION har Fantom et ønske om at udbrede genren magic nouvelle også kaldet nytryl i Danmark. Nytryl stammer fra Frankrig og mange ligheder med genren nycirkus, hvor traditionelle cirkusdiscipliner er taget ud af manegen og ind i teatret, hvor de bruges som d
Facts
Gennemsnit vurdering:
Ikke vurderet
Spilleperiode:
13. nov 2020 - 21. nov 2020
Scene info
Fantom består af tryllekunstner og performer David Tholander, komponist og lydkunstner C S Sørensen og scenograf og iscenesætter Lisbeth Burian. Forestillingen er et sammenstød mellem rum, tryl, lys, lyd, med David Tholander på scenen.

Alder: Fra 15 år
Varighed: 70 min.
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb