I DAG:
SCENE

VINDEN I PILETRÆERNE

18. september 2022
KAN OPLEVES RUNDT OMKRING I HELE DANMARK

En ny musikalsk teaterforestilling om venskab, loyalitet og tolerance

Teater Next (vinder af prisen Årets Børne/Unge/Familieteater af Danmarks Teaterforeninger) præsenterer Kenneth Grahames elskede klassiker i en helt ny musikalsk familieforestilling for alle aldre fra fem år.

Muldvarp forlader sit ensomme, mørke hjem og finder sammen med den venlige Mosegris, der lever i brinken ved den store flod. Mosegris lærer ham bl.a. om Vildskoven og de farer, der lurer i den. Deres ven Tudse er ikke særlig eftertænksom, ret så egoistisk og meget fascineret af biler i høj fart – så fascineret, at han ikke forstår de konsekvenser som biler i høj fart har. Udover at Tudse er tæt på at slå sig selv og andre ihjel, skubber han alle væk med sin arrogance og lever i uønsket ensomhed. Muldvarp og Mosegris begiver sig ind i Vildskoven for at rådføre sig med den mystiske Grævling. Sammen sætter de sig for, at hjælpe deres ven! Vinden i Piletræerne er en historie om venskab, loyalitet og tolerance. Glæd dig til en rørende og musikalsk teateroplevelse for hele familien.

“Vinden i piletræerne” er også et oplagt kulturtilbud for skoleklasser og andre insitutioner, som jeg kan købe billetter helt ned til kr. 40,00.

Forestillingen bliver bearbejdet og instrueret af Christian Bergman, som blandt andre stod bag Teater Next’s prisvindende og anmelderroste DEN LILLE PRINS. Den iørefaldende musik bliver komponeret af Christian Dahlberg og den farverige scenografi og de eventyrlige kostumer bliver designet af Kirsten Brink.

Familieforestilling fra 5 år til 120 år

Se turneplan: https://www.teaternext.dk/event/vinden-i-piletraeerne/

Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
13. sep 2022 - 26. okt 2022
Scene info
Forfatter Kenneth Grahame
Manuskript og instruktion Christian Bergman
Musik Christian Dahlberg
Sangtekster Christian Dahlberg og Christian Bergman
Scenografi og kostumer Kirsten Brink
Lysdesign Anders Leth Jensen
Lyddesign Mads Stagis
Dramaturg Michael Slebsager

MEDVIRKENDE
Sara Line Møller Olsen (TUDSE)
Mette Kjeldgaard Jensen (MOSEGRIS/FÆNGSELSKONE/DOMMER
Mikkel Baden-Jensen (MULDVARP/BILLETSÆLGER/OVERDOMMER)
Peder Holm Johansen (GRÆVLING, FÆNGELSVAGT/LOKOMOTIVFØRER/DOMMER
Christian Bergman (voiceover: OVERVÆSEL)
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BETTY BLUE
Spilleperiode 2. maj - 17. maj
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
VREDENS BÆR
Spilleperiode 2. maj - 1. jun