I DAG:
SCENE

SØREN ELSKER KATINKA

25. april 2024
Cabaretvandring med Sigfred Pedersens liv og viser
OBS - PRIMÆRT FOR DET MODNE PUBLIKUM

Det er nu 6. år i træk at forestillingen SØREN ELSKER KATINKA spilles i Nyhavn og omegn.
Fra den 5. maj kan man således igen komme med på en musikalsk vandring gennem den alsidige poet, Sigfred Pedersens elskede Nyhavn og Minefeltets gader, gårde og værtshuse.

Sigfred Pedersen (1903 - 67) var én af Danmarks største visedigtere. Han skænkede os folkelige og forårskåde perler som Tørresnoren – Den gamle skærslippers forårssang – Jeg plukker fløjlsgræs – Katinka, Katinka og Søren Bramfris lærkesang (Nu går våren gennem Nyhavn) Og særligt Nyhavn stod hans hjerte nær; her boede han i perioder, var livet igennem en hyppig gæst på de musikalske beværtninger og skrev så mange - og kendte - viser om foråret i Nyhavn, at han også i dag betragtes som Danmarks Nyhavns-digter nummer ét.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Ikke vurderet
Spilleperiode:
5. maj 2024 - 22. maj 2024
Scene info
Teatret OPtimis bringer atter liv til de folkekære sange, når de fra den 5. maj inviterer publikum med på en cabaret-vandring gennem Sigfrid Pedersens liv og musikalske univers i de helt rigtige omgivelser og - forhåbentlig - forårsvejr. På vej gennem gaderne vil en fortæller, litteratur-eksperten Øllemave, Sigfred Pedersen selv og forskellige figurer fra hans vise-univers - bl.a. storcharmøren Søren Bramfri og den evigt smækre Katinka - fortælle publikum historien om Sigfreds spændende bohemeliv og synge hans sange.

Forestillingen begynder i Nyhavn, hvor Sigfreds liv i havnen blandt snapse, sømænd og lette damer vil folde sig ud. På vej videre er der flash-back til Sigfreds barn- og ungdom, og herefter går turen til Minefeltet, kunstnerkvarteret omkring Nikolaj kirke, hvor Sigfred tilbragte meget af sin ungdom på bl.a. Café Nick og på Ungarsk Vinhus, hvor han læste digte op. Forestillingen slutter tilbage i det larmende Nyhavn, hvor Søren Bramfri og Katinka danser ud.
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BETTY BLUE
Spilleperiode 2. maj - 17. maj
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
VREDENS BÆR
Spilleperiode 2. maj - 1. jun