I DAG:
SCENE

INSIDEREN

3. maj 2021
Sansemættet teater om rovdrift på din velfærd!
KAN OPLEVES I ÅRHUS

Kom ind bag frontallapperne på en ung finansmand, der var med til at udtænke verdens største kup mod statskasserne i Europa på mere end 400 mia. kroner! Du er med ham til møder, på natklubben, i brusebadet. Oplev penge-blodrusen og dilemmaerne. Er der veje tilbage fra det dybe netværks arrogante overherredømme?


Med et banebrydende lyddesign og intensivt 3D-lyd univers plus et sanseligt, visuelt videodesign inviteres du med ind i hovedet på insideren.

Udbytteskattesvindlen er en labyrint af glaspaladser og lyssky transaktioner, som forestillingen inviterer os til at fare vild i sammen med vores hovedperson. Men; vi inviteres også til at komme ultratæt på en helt almindelig mand med familie og et godt job, der ender som medskyldig i skattesvig for et svimlende milliardbeløb.

Teater Katapults INSIDEREN er en forestilling om bedrag, genialitet og grådighed - inspireret af den stadig aktuelle gigant-svindelsag om udbytteskat!

Vi møder finansmanden, der som anonymt kronvidne i sagen har valgt at samarbejde med den tyske stat og angive sine tidligere medsammensvorne i netværket, for at få nedsat straf. En beslutning der er alt andet end ufarlig og som kommer til at få vidtrækkende konsekvenser for insiderens fremtid …

Er vores velfærdssamfund sikret med de seneste årtiers liberaliseringer? Hvad f.eks. hvis skattepengene til corona-sengeafsnittet på hospitalet var pist væk, når du blev syg? Og hvordan forholder man sig til, at nogle indflydelsesrige finansfolk er helt og aldeles ligeglade, og ser dig som hårdtarbejdende skattebetaler - en lille naiv myre.

Vi er med i insiderens transformation på vejen derhen for måske at begribe, hvordan man retfærdiggør for sig selv, at man tager så mange milliarder kroner fra dit og mit velfærdssamfund.

Rejs indad med 3D-lyd!
Du kommer til at sidde med høretelefoner på under forestillingen og bliver ved hjælp af 3D lyd ( binaural lyd ) præsenteret for et intenst, musikalsk og drømmende fortælleunivers.

Insideren bliver i forestillingen suppleret af andre stemmer fra den yderst anonyme del af den finansielle verden - et transnationalt aristokrati, der handler med næsten uindskrænket massiv indflydelse og magt. En finansiel sektor og bankverden, der får lov at bestemme over selv nationalstater?

Med lyden som bærende element vil vi glide ind og ud mellem afhøringslokalet og insiderens vej op af den økonomiske rangstige og den efterfølgende deroute.

Vi smelter sammen med insiderens historie. Bliver lukket ind i hovedet på ham, og han flytter ind i vores hjernevindinger. Lader os tage del i alt det, han tænker under afhøringen, men som han ikke siger højt.

NB! Der anvendes blinkende lys og røg i INSIDEREN
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
6. maj 2021 - 14. maj 2021
Scene info
Egenproduktion af Teater Katapult
Medvirkende Christoffer Hvidberg Rønje
Stemmer Marion Reuter, Hanin Georgis, Benjamin Kitter, William Halken m.fl.
Dramatiker Anna Skov Jensen
Instruktør Johan Sarauw
Instruktørassistent Sofie Kallan
Lyddesign Sun Hee Engelstoft, Peter Albrechtsen og Marcus Aurelius Hjelmborg
Scenografi og videodesign Signe Krogh
Lysdesign Jens Hansen
Idé Torben Dahl
Tekst-dramaturgi Susanne Hjelm Pedersen og Daniella O. Skovgaard
Assisterende lyddesigner Mikkel Nielsen
Lydpraktikant Nicolai Pedersen
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr