I forhold til min interesse for film, så læste jeg filmvidenskab på Københavns Universitet i en to årig periodei 90`erne. denne interesse for filmmediet har aldrig sidenhen fortaget sig og er om ikke blevet endnu større med alderen. Ud over at have en stor filmsamling er jeg en ivrig biografgænger.
Om mig selv:
Jeg er 47 år og arbejder til dagligt som uddannelseskonsulent i kriminalforsorgen. . Gennem mit arbejde har jeg fået en forkærlighed for film der beskriver denne side af samfundet. Jeg er ivrig biografgænger med hang til film der stiller spørgsmål frem for film der giver svar. Derved er vi ofte ovre i de latinske film, der når de danske filmlærreder, men så absolut også andre europæiske eller amerikanske film der opfylder dette kriterie.
At skulle definere den bedste filmoplevelse er en næsten umulig opgave for mig idet der har været mange i løbet af mit liv. Alt afhængig af hvor jeg stod i livet. I nyere tid er jeg nødt til at nævne . Michael Hanekes "Det hvide Bånd",som sendte mig ud af biografens mørke med en øget opmærksomhed på hvilke mekanismer i den menneskelige psyke, der er medvirkende faktorer til, at vi kan begå de grusomste ting ved hinanden og hvilke kræfter der ligger i, at kunne/skulle tilhøre en gruppe for at undslippe selv at blive udsat Kræfter der får en til at handle mod egne værdier. Filmen er evigt gældende og vil til enhver tid kunne tages frem for at blive mindet om, hvad der kan være med til at skabe ondskaben i mennesket. Filmen er et godt bud på hvad der lagde grunden til nazismens fremkomst i 30`erne
Den største skuffelse i nyere tid som jeg husker, er Anders Rønnow Klarlunds "Hvordan vi slipper af med de andre" Mig som ellers har meget til overs for danske film og nedtoner mine krav til den helt store filmkunst i respekt for de trods alt gode manuskripter og filmteknik der kendetegner de fleste danske film der når biograferne. Men her måtte jeg trække i håndbremsen og for måske kun anden gang i mit liv forlade filmen inden afslutningen. Temaet er såmænd meget sympatisk i forhold til, at blive klar på hvordan et samfund kun for vindere vil komme til at se ud og hvilke konskvenser det vil have for den "almindelige" borger, men filmen er skruet så hysterisk sammen at all pointer falder på jorden i et forsøg på at være alternativ i sin udtryksstil. Det er det værste makværk jeg har lagt øjne til.
Musik
Et album som gang på gang bliver sat i afspilleren er Kings of Leon. Only by the night. Her er tale om solid rock med en sound som ikke findes i andre bands. Originalt og intelligent.
Synth pop kan så absolut være værd at lægge ører til, men LA ROUX formår bare ikke at ramme noget i mig som efterlader andet en frustration.
Bøger
Af nyere dato er Lars keplers Hypnotisøren, en bog med en nerve hele vejen igennem historien. En nerve der fastholder sin læser i et fast greb uden mulighed for at slippe de 2 kilo papirmasse før sidste side er nået.
Jeg når aldrig at få læst en dårlig bog igennem. Hvis jeg ikke forholdsvis hurtigt fanges og drages ind i historiens univers, så slipper jeg den hellere.
