Vi ved det jo godt.....meeeeen!

Media Machine bringer et i samtiden højaktuelt emne op, omkring tv mediets indflydelse på os danskere. Og det gør den godt. Vi ved det hele i forvejen, men bringes gennem forestillingen ud i et Meta perspektiv, som får os til at se os selv i vores egen virkelighed, i mediernes virkelighed, som stiller spørgsmålstegn ved hvem der har patentet på virkeligheden. Kan jeg som individ bilde mig selv ind at jeg kender virkeligheden? Er min virkelighed den samme som din? Nej og det ved vi alle sammen godt. Men hvad sker der så når et så stærkt medie, som tv "stjæler" 3 timer og 18 minutter af vores tid om dagen og fylder deres udlægning af virkeligheden på os? Det er her, at det bliver rigtig interessant og forestillingen får gennem de 4 skuespilleres præsentation af deres oplevelse af mediet, vist hvordan vi i mange situationer går glip af nærheden og fuldstændig ukritisk lader os rive med af det, som mediet gennem seer undersøgelser, har fundet frem til hvad fanger os mest. Og dette uden nogen som helst hensynstagen til om det er kvalitet eller ej. Blot det rører os følelsesmæssigt, ja så dur alt!
Vi ved det jo godt.....ja men hvor er det sundt at blive mindet om det igen og igen, for det er som om, at denne påmindelse hver gang får os til at stoppe lidt op og se kritisk på vores egen deltagelse i dette medie cirkus. For som Sigrid Husjord på et tidspunkt nævner, så opdagede hun verden, slap sin utryghed og angst, og i samme moment blev en aktiv tilskuer til naturen og alle de input, den kan give os, fuldstændig uspoleret og ucensureret. Et fokus der giver denne absolutte følelse af ro inden i. Sat op mod "Skadestuen" "Station 2" "Politistationen" "Hundepatruljen" etc.. ja så eksponeres vi med al tydelighed for hvordan, mediet svælger i alt det negative og i alt det der skaber en følelse af at livet er farligt at leve og at vi lever i en utryg verden. Ja selv nyhederne er med til at skabe denne katastrofetænkning. Noget en public relation kanal som DR burde holde sig langt fra. Også selvom det helt sikkert ville betyde et stærkt faldende seertal. For paradokset er, at vi er så opdragede i denne kommunikationsform, at det ville føles utrygt og usikkert at forlade den!! Vi synes at være fanget i en ond mediespiral, for at puste lidt til utrygheden.
Reality begrebet tager forestillingen op og får gjort det super tydeligt, især gennem Sigrid Husjords formiddable præstation, som pigen der vil gøre alt fra, at kneppe aber, mens hun spiser lort, til at bryde alle de grænser som brydes kan, for at komme med i virkelighedesn spil på tv. Ja hvilken virkelighed er lige det der bliver skabt? Rystende at vores teenagere skal påvirkes i forhold til normer og værdier i den retning.Over 3 timers på virkning om dagen må sætte sine spor. I det store perspektiv skaber det risikoen for, at vi får hele generationer med et forkvaklet syn på empati og andre af fortidens dyder.
Forestillingen benytter sig i slutningen af et stærkt indspark. Der hives 4 personer fra publikum ned i forstillingen for at give den et mere virkeligt præg. Problemet er bare om det nu også er virkelige tilfældige publikummer eller om også denne virkelighed er iscenesat. En lille genistreg i forhold til at understrege, at vi aldrig ved hvornår vi er udsat for manipulation. Det eneste sikre trumfkort vi har, er den sunde fornuft og skal vi udvikle og pleje den, ja så er det nok nu vil skal til at slukke for tv`et og bevæge os ud i naturen og fokusere på nærhed og tilstedeværelse.
Vældig godt underholdt og bragt i en refleksiv tilstand bevægede vi os hjem fra Østre Gasværk. Ikke for at kigge hinanden dybt i øjnene, men for at se X-factor, som vi selvfølgelig havde optaget!!!! Vi ved det jo godt.....meeeeen.