Et mislykket forsøg på en dyb skildring af mennesket

"Isblomster" er som at vente på den danske sommer. Du venter og håber på, det bliver fantastisk, men det sker ikke rigtigt. Der er et par solskinsdage, men det meste af tiden bliver du spist af med ligegyldigt gråvejr.

"Isblomster" består af 17 noveller af længder, der spænder mellem tre og ca. 20 sider. Historierne handler om alt fra en ældre dame, der går tur med sin hund, til historier om kvinder, der har brug for at realisere sig selv væk fra hverdagen og ægtemanden.

Som bogens bagsidetekst fortæller, er novellesamlingen "små skarpe glimt af nogle af de spil, vi som mennesker spiller". Ideen er fin, men sproget og handlingen bliver ofte så banal, at man som læser føler sig talt ned til. Der er små nærmest konkluderende opsamlinger efter flere afsnit, og små parenteser understreger lige en pointe eller kommer med en sjov lille bemærkning, som ikke gør andet end at afbryde læsningen. Eksempelvis i novellen, "Feriestedet":

"Eftermiddagskaffen byder på nye, spændende kager hver dag (de tager altid på, når de er her), og højdepunktet: aftensmaden."

Og fra Novellen, "Æblet":

"Huden er fugtig i den tunge varme og blomsterduften når dem, blandet op med duften af det stegte lam (på spyd).

Hvorfor læseren skal vide, at lammet altså er blevet stegt på spyd kan jeg på ingen måde gennemskue.

Herudover er novellerne fyldt op af så mange beskrivelser, der er kedsommelige at komme igennem, og som tilmed ikke har den fjerneste betydning for handlingen.

Få noveller har en smule mere dybde. Her er der blevet prioriteret mere end tre sider, og som læser føler man, at man når at dykke ned i en persons univers. Desværre slipper læseren ikke for utallige siders beskrivelser af, hvordan vinden lyder, hvordan det er mørkt, hvordan det er lyst, hvordan tiden går langsomt, hvordan tiden pludseligt går hurtigt, at kvinden bager franskbrød, at kvinden nu tager en skive franskbrød, osv. osv.

Hverdagsbanaliteter kan være spændende at læse om. Helle Helles hverdagsrealisme er på trods af minimalismen både spændende og medrivende. Desværre lykkes "Isblomster" hverken med spændende fremstillinger af mennesker, eller dilemmaerne livet byder på. Bogen er heldigvis hurtig at komme igennem, og kan sagtens gås til og fra, hvis man mangler noget nem læsning. Men vil man et spadestik dybere, end historien om en ældre kvinde, der snubler på en gåtur med sin hund, "Pjuske", skal man nok finde anden læsning til sommerferien.