I DAG:
Anbefaling - Bøger

Højt spil

Spillerne anbefalet af Ida Staun Christensen
22. oktober 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
I krig, kærlighed og karriere gælder alle kneb. ’Spillerne’ er en roman, hvor tre unge skuespillerspirer, Mikkel, Benjamin og Sif, på hver deres måde forsøger at slå igennem som skuespillere, med alt hvad det indebærer af interne magtkampe og imiterede kærlighedsforhold. Undervejs i deres individuelle karriereræs tvinges de hver især til at træffe svære moralske valg, og i takt med at de tre skuespillere vinder indpas i showbiz-verdenen, må de give afkald på alt fra venskaber til personlige principper.

’Spillerne’ er underholdende og velskrevet læsning. Forfatteren, Gunnar Geertsen, tager læseren med ind bag kulisserne i showbrancen og blotter bagsiden af medaljen. Delvist grundet Gunnar Geertsens fortid indenfor showbiz får man som læser indtryk af, at denne roman kun er delvist opdigtet, eller at mange af bogens karakterer i hvert fald er kraftigt inspireret af kendte ansigter fra dansk showbiz. Dette føjer en ekstra dimension til læseoplevelsen.

Bogens første 200 sider er mest fængende. Her lægges der op til masser af intriger og afsløringer, men dette indirekte løfte for historiens videre fortsættelse indfries desværre ikke helt, og i stedet for at kulminere i et brag er det som om, at luften langsomt går af ballonen, som historien skrider frem. Derfor sidder man tilbage med en halvslatten fornemmelse, når den sidste side i bogen er vendt.

Kulturanmelderen, Bjørnen, spøger gennem hele romanen, men det er lidt en skuffelse, at hans skeletter i skabet aldrig får lov at se dagens lys. Benjamins ugerninger er ligeledes sprængfarlige, omend de ikke kan måle sig med Bjørnens, men heller ikke disse bliver ordentligt blotlagt. De bærende karakterer i ’Spillerne’ spiller alle højt spil, og som læser vil man virkelig gerne sidde på første parket, når afsløringernes time kommer. Desværre er det som om, at der er tæppefald, inden der for alvor er showdown.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr