I DAG:
Anbefaling - Bøger

Historie og fantasy

De Magiske Børn anbefalet af Hans Christian Davidsen
30. juli 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
»Marco Polos skat« er den første bog i serien »De magiske børn«, som brødrene Lasse og Martin Lyngbo har skrevet.
Lasse Lyngbo er musiker. Martin Lyngbo er teaterinstruktør, tidligere direktør for teatret Mungo Park og har ofte taget del i den offentlige debat.

Bogen handler om den jødiske pige Sarah, der i slutningen af 1200-tallet er flygtet fra forfølgelse og sammen med sin far søger en fremtid i den velstående handelsby Venedig. En parallel til dagens flygtningeproblematik?

Sarah har overnaturlige evner. Ting, hun forestiller sig, bliver til virkelighed. Rigmandssønnen Giorgio Polo får øje på Sarah og hendes magiske evner. Hun bliver indviet i de magiske børns verden og kommer med på en jagt efter Giorgios onkel - den opdagelsesrejsende handelsmand Marco Polo - og hans skjulte skat. Giorgio har selv besiddet magiske evner engang, men er siden blevet stor, og bliver man voksen, forsvinder det. Det ved vi jo.

Der er megen spændende og rigtig vellykket historieformidling i bogen. Målgruppen - børn og unge, der endnu ikke har fået fantasien alt for meget ødelagt af virkeligheden - bliver meget klogere på den opdagelsesrejse Marco Polo og den italienske bystat.

Den historiske roman blandes med fantasy. Læseren får et solidt indblik i Venedigs historie og højmiddelalderen. Det klarer forfatterne bestemt godt.

Til gengæld står bogens personer lidt diffuse, og løsningen på deres problemer er nogle gange lidt forudsigelige. Måske bliver det bedre i andet bind.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb