I DAG:
Anbefaling - Bøger

Flere fine oplevelser

TIL UNGDOMMEN anbefalet af Asta Augusta Lind
17. maj 2021
Vurdering:
Samlet vurdering:
Denne bog er ikke blot en bog. Den er et lille kunstværk. En samling af filosofiske, sjove, tankevækkende og mere hverdagsagtige monologer fra en teenageverden. En verden under ombygning. Hvor det meste er nyt, noget er skønt og andet er skræmmende. En verden hvor selv de små ting føles store og betydningsfulde. Tankerne, følelserne og de store filosofiske overvejelser er smukt illustreret. Illustrationerne fortæller historier i sig selv og bogen ville ikke være det samme uden.

Bogen kan både læses af unge, som står midt i denne brydningstid og har brug for at blive spejlet, opmuntret eller blot underholdt, men også af alle os andre, som har været dette igennem og gerne vil mindes, reflektere eller glædes ved at være kommet (forhåbentlig nogenlunde helskindet) igennem.

Udover de fine oplevelser det var i sig selv, at læse disse tekster og se de fine illustrationer, gav denne bog mig også noget efterhånden meget sjældent; en samtale med en fremmed. Jeg læste bogen i toget og min medpassager genkendte Lisa Aisatos fine illustrationer, da hun havde set bogen 'Livet' i en boghandel. Det var starten på et rigtig fint møde og en interessant samtale. Det kan tælles på en hånd hvor mange betydningsfulde samtaler, jeg har haft med totalt fremmede på den måde de senere år.

Så en klar anbefaling af 'Til Ungdommen' fra mig og af 'Livet' fra pigen i toget.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
OBSESSED
Spilleperiode 18. maj - 1. jun
Hamburg Ballet John Neumeier
Spilleperiode 16. maj - 18. maj
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj