Børn, børnesoldater eller?

Fortælleren, en midaldrende funktionær og enkemand, forsøger ved hjælp af lokale avisers klummer, en okkult børnedagbog og samtaler med en fængslet mand, der som barn levede sammen med de 32 i en periode at forklare tragedien om de 32 børn, som mistede livet i San Cristóbal i 1995.


Embedsmanden gifter sig med violinlærerinden Maya, som er mor tll "pigen" på 9 år, og de flytter i 1993 til Mayas fødeby San Cristóbal, hvor han skal videreudvikle integrationsprogram for indfødte befolkningsgrupper.


Vi hører om en børneflok, som dukker op, stjæler og forsvinder ind i junglen om natten. Hvor kom de fra? Alle er 9-13 år, har eget sprog og umiddelbart ingen leder.


Pigen Teresa Otanó afslørede kode i sin dagbog, og alle bliver gradvist bevidste om, at det drejer sig ikke kun om fattigdom og hjemløshed, men om noget dybere: "Jeg tænker meget, men jeg siger ikke ret meget". "Når vi ser dem på gaden, lader vi, som om de ikke er der, men de ser på os og siger ingenting, som gribbe".


Efter angreb på supermarkedet Dakota 7/1.-1995 begynder de lokale børn at blive mere og mere fascineret af de 32 børn, og "udveksler roller" i fantasien. "Jeg har skabt dig, du har skabt mig, vi står lige. Eller måske gør vi ikke. Blodet på din kniv er mit". Nogle af børnene forsvinder og tilslutter sig de 32 i junglen.

Efter 4o timers psykisk tortur af pågrebet dreng afsløres det, at børnene gemmer sig i kloaksystemet.

Razziaen finder den hemmelige by - "Den lysende Republik", men for sent for de flygtende børn ødelægger med deres vægt slusen, og drukner alle.

Den rejste æresstatue rummer "skyldfølelse og en god dosis sandhed", for "måske svigter de døde os, når de forlader os, men vi svigter også dem for selv at leve".

Interessant og tankevækkende bog, der rusker op i en masse tanker og følelser hos læseren, og det er godt, vi får mulighed for at læse i dette tilfælde en bog oversat fra spansk.

Der er måske lige lovlig mange citater, som gør at i hvert fald jeg følte mig lidt for overvældet, og var lige ved indimellem at tabe tråden, når jeg sad og spekulerede på børnenes skæbne i junglen, og på hvorfor de mon var nået til at "melde sig ud af" det lokale samfund. En slags sekt der tiltrak de lokale børn, og hvor de voksne stod magtesløse og så til, indtil de for sent bestemmer sig til, at nu skal det stoppes.

Helt klart en anbefalelsesværdig bog og jeg glæder mig til at møde Andrés Barba på Gentofte Bogmarked i 2019