I DAG:
Anbefaling - Film

Magtens Korridorer for fuld udblæsning

Strikkeklub på alufælge anbefalet af Ida Staun Christensen
22. oktober 2010
Vurdering:
Samlet vurdering:
”Strikkeklub på alufælge” er en dokumentarfilm om det danske band Magtens Korridorers vej fra undergrunden til Orange Scene. Filmen er bygget op omkring studieindspilningen af deres seneste album ”Milan Allé” og suppleret med interviews samt klip fra diverse koncerter.

Seeren får et indblik i, hvordan de fem bandmedlemmer hver især får livet som musiker til at harmonere med rollen som familiefar og lønmodtager. Vi følger processen i pladestudiet, hvor der arbejdes hårdt og kreativt for at få indspilningerne til at lyde, som både produceren og bandmedlemmerne selv ønsker. Filmen er desuden prydet med små, sjove anekdoter der er med til at gøre dokumentaren humoristisk og underholdende.

I en film som denne savner jeg dog at komme lidt tættere på medlemmerne i Magtens Korridorer og få et større indblik i deres indbyrdes forhold til hinanden. ”Strikkeklub på alufælge” bevæger sig mest rundt på overfladen og går ikke for alvor i dybden, hvorfor filmens varighed på en time er meget passende.

”Strikkeklub på alufælge” når måske ikke helt ind under huden på mig, men formår alligevel at underholde og gøre mig i godt humør. Jeg var glad og tilfreds, da jeg gik fra biografsalen, og jeg havde lyst til at komme hjem og høre Magtens Korridorer på mit anlæg for fuld udblæsning.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr