I DAG:
Anbefaling - Film

Udpenslet uhygge

Mama anbefalet af Ida Staun Christensen
27. juni 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Ovenpå en familietragedie forsvinder de to små søstre Victoria og Lilly sporløst. Søstrenes onkel leder forgæves efter dem, indtil de efter fem års søgen bliver fundet i live i en forladt skovhytte. Sammen med sin kæreste vælger onklen at tage de forældreløse søstre under sine vinger i håb om at kunne give dem et normalt liv. Men pigerne er tydeligt mærkede af deres primitive periode i skoven og har meget svært ved at tilpasse sig den civiliserede verden. Mystikken om hvad der er foregået i skovhytten breder sig, og den bliver ikke mindre, da pigerne begynder at omtale en figur ved navn ’Mama’, som de hævder har taget sig af dem. Men er Mama virkelighed eller fri fantasi?

Filmens anslag er dramatisk og spændende, og derfor fænger Mama helt fra begyndelsen. Denne spænding opretholdes i større eller mindre grad hele vejen igennem, og Mama bliver dermed aldrig kedelig eller langtrukken. Samtidig er der nogle gode chok at komme efter undervejs. Alligevel scorer Mama ikke højt på gyser-barometeret, eftersom uhyggen har en tendens til at blive lidt for udpenslet. Ofte kan en film katalysere mere uhygge og frygt hos seeren, hvis seeren får lov at bruge sin egen forestillingsevne, fremfor at alt bliver synliggjort.

Hvis man gerne vil se en anderledes og nyskabende gyserfilm, skal man ikke vælge Mama. Historien er lidt tynd, og den mangler et twist hen mod slutningen, der kan overraske, chokere og give filmen kant. Filmen skræmmer momentvis gennem pludselige lyde og bevægelser, men handlingsforløbet i sig selv er ikke specielt skræmmende. Alligevel er Mama en ganske underholdende og spændende film, som godt kan anbefales.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr