Klam, langtrukken og pinlig affære.

For år tilbage læste jeg Charlotte Roches selvbiografiske roman som filmen Vådområder bygger på. Det er en ganske morsom og velskrevet bog. Derfor var jeg på forhånd spændt på om, filmen kunne leve op til bogen? Det kunne den desværre ikke! Filmen når end ikke bogen til sokkeholderne!

Hovedhistorien i filmen er på det nærmeste ikke eksisterende. Filmen tager ikke hovedpersonens sindsforstyrrelser alvorligt og filmen er fuldstændig blottet for bogens humor og ironi. Det er blot en lang omgang ulækre billeder, slimrige detaljer og smarte filmtricks som alt sammen bliver ledsaget af høje malplacerede bastoner. En tynd, klam og meget langtrukken affære som på ingen måde formår at fange publikum. – Hvilket er ærgerligt, når den ellers er opbygget over en ganske udmærket bog og udgangspunktet for at lave en god film i allerhøjeste grad har været til stede.