Den gamle dreng kan stadig...

Når jeg ser det er 28 år siden Leif Sylvester sidst har haft gang i musikken, så er det lige jeg begynder at føle mig lidt gammel. Jeg kan jo huske ham fra mine unge dage. Stemmen er måske lidt mere rusten, men der er stadig liv i den gamle dreng og stilen er den samme som jeg husker fra Sylvester og Svalerne tilbage i start 80erne. Et godt album der har den rå proletar retorik serveret i en blanding af blues, rock´n’roll musik man bliver glad af at høre. Det er otte dejlige sange og jeg er sikker på at det ikke er det sidste vi kommer til at høre til den gamle dreng.