I DAG:
Anbefaling - Musik

En god flugt fra virkeligheden

Rumpistol anbefalet af Hans Christian Davidsen
1. januar 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Rumpistol er kunstnernavn for Jens Berents Christensen, der er synth-komponist, sanger og udgiver elektronisk musik på sit eget pladeselskab, Rump Rcordings. Hans slags har haft et ry for at være nogle krumryggede typer, der sidder bøjet over deres Mac-computer og nørkler med deres eget indadvendte electronica.

Men måske en og anden skulle tage og rydde op i fordommene. Med albummet »Away« præsenterer Rumpistol et legesygt univers med et godt mix af lounge-musik, udsvævende synthflader under dub-radaren og en virkelighedsflugt med både lidt jazz og lidt orientalsk.

Ind imellem med lidt vokal som i titelnummeret, der byder på en smuk duet mellem sydafrikanske Katherine Mills Rymer og Red Baron, og et par features med danske Mø i »A Fall« og amerikaneren John LaMonica i »Atacama«.

Det er blevet sagt, at Rumpistol kunne ryge ind på P3, når bare der er vokaler på numrene. Det ved jeg nu ikke rigtig med denne her.

Jens Berents Christensen står gennem hele dusinet af numre i et laboratorium, hvor der også bruges analoge virkemidler. »Away« er et fint indspark på den elektroniske scene i Danmark. Produktionerne er både dramatiske og stemningsfulde.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr