I DAG:
Anbefaling - Musik

Lige efter bogen

HEARTLAND anbefalet af Hans Christian Davidsen
5. november 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Som rater på Kulturkongen hører man rigtig megen musik, der teknisk er helt i top, og hvor sangskrivingen er lige efter bogen. Og det er netop det sidste - dette »lige efter bogen«.

Det er pænt og nydeligt, men musikerne læner sig sjældent ud af vinduet. Uden måske selv at vide det er de gået efter det sikre, som ikke adskiller sig synderligt fra mange andre bands, der til overflod kan høres på diverse streaming-tjenester.

The Consolations træder ikke ind på nyt terræn med bandets gennemsolide album, »Heartland«, der er en opfølger på singlen, som udkom tidligere i 2018.

Det er rigtig god americana-rock og country, der præsenteres her. De fem herrer Nis Gaarde (vokal og sangskriver), Sven Busck Andersen (trommer), Rasmus Skov (guitar), Uffe Nørtoft (pedalsteel/dobro) og Jacob Svensson (bas) har et kompetent greb om genren.

»White Jackalope« er en nydelse at lytte til alene på grund af det rustikke guitarspil, og »Vengeance Song« sidder også lige i skabet. Ja, der er faktisk ikke noget sted, hvor bandet tisser ved siden af.

Det er bare radiovenlig country- og folkrock, der er velpoleret og minder om noget, man har hørt andre steder før. Men meget melodiøs og gennemarbejdet.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb