Velproduceret vellyd

Så kom ep'en. 6 numre. Det er typisk Ataf-stil, som det også lød i 2005, da første soloalbum udkom, men sangen er overladt til Uhre, hvilket kun klæder udtrykket. Det er poppet, og det fungerer godt.

Især afslutningsnummeret er lækkert. Den er hurtigt hørt, så vi må bare håbe, at der er mere på vej, som kan udvide linjerne, der let sætter sig i en.