I DAG:
Anbefaling - Musik

Brillant debut ep

Johannesson anbefalet af Lisa Christensen
16. august 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Johannesson er ude med debut-ep'en Crossroads, den trækker spor i retning af Depeche Mode, elektronisk rock når det er bedst.

Ep'en består af 5 numre og lægger stærkt ud med titelnummret Crossroads, bare introen til nummeret gav mig lyst til at lytte videre og blev hængende i hans univers. Det handler om kærlighed og smerte og der er et markant trommebeat på nummeret som er utroligt fængende.

Feel Alive - næste track - får mig til at tænke tilbage på lyden af sen-80'erne, dansabelt og upbeat.

Nightglider - er drømmende og dunkelt og er ep'ens mest stille nummer, det bærer smerten af natten, længsel og savnet af kærligheden.

Scars - hårde rytmer og alligevel sårbarhed og et markant guitarrif, der trækker spor af noget tidligt U2.

Ep-en slutter af med nummeret Transmitter - lidt stille og eftertænksomt og igen en sårbarhed, der gav mig lyst til at lytte efter teksten.

Det er en meget fin debut for Johannesson og det tegner lovende for fremtiden. Han er helt sikkert værd at lægge mærke til. Det er et stærkt hold med på ep'en, den tidligere Duné guitarist Simon Troelsgaard på 4 numre og produceret af Michel Svane, kendt fra The Storm og L.O.C.

Johannesson får mine varmeste anbefalinger
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb