I DAG:
Anbefaling - Musik

Når en midaldrende mand rapper

Kool Bandi anbefalet af Hans Christian Davidsen
12. juni 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Nogle husker sikkert Kølig Kaj, der i 1997 vandt Dansk Melodi Grand Prix med rapsangen »Stemmen i mit liv«. Det blev den første rapsang, der vandt grandprixet.
Kølig Kaj har udsendt denne cd under kunstnernavnet Koolbandi. I virkeligheden hedder han Thomas Lægaard, og han rapper på dansk - på nummeret »Den jen Dau« (»den ene dag«) endda også på jysk.

Koolbandi har allerede for flere år siden rundet de 40 år, og det bærer teksterne også præg af. I »Nachos« kommer vi lige ind i særhederne i et parforhold.

I »Pis på mig« er livet en tombola uden flere lodder, og i »100 Begavelser« går det bang-bang-boogie ud i et frisk tempo med veloplagt tekst: Han rapper for et publikum og ikke en hitliste.

»Min sjæl har forladt mig« er en vedkommende historie om en far, der må lære at være far for sin eneste søn. Er her lidt midlife crisis? Never mind. Koolbandi har noget på hjerte, og man bliver ikke hurtigt færdig med ham.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb