I DAG:
Anbefaling - Musik

Bevægelse på stedet

Mother Empire anbefalet af Hans Christian Davidsen
5. december 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Teknisk er albummet fremragende. Men det kniber lidt med den kunstneriske opfindsomhed, og derfor bliver de 12 sange i perioder en lidt ensformig lytteoplevelse. De gode guitarriffs er tydeligvis inspireret af Cures sene 80er og start 90er-udgivelser, og dem falder de, der var unge i 80erne, vel nok for.

Vokalen er mørk og behagelig. Keyboard indordner sig den mørke puls fra bas og trommer, mens guitaren drømmer og bevæger sig rundt i meget atmosfæriske flader. Klangen er i det hele taget super, men Mother Empire bevæger sig ikke rigtig ud af stedet. Melodisk mangler der en del. Derfor egner dette album sig bedst til baggrundsmusik. Helt engageret i »The System« er det vanskeligt at blive.

Albummets højdepunkter rammer vi med det let nostalgiske »Forever Alter and Replay«, »Run Down« og udgangsnummeret »A Perfect Crime«. »The System« er ikke dårligt, men heller ikke helt godt.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb