I DAG:
Anbefaling - Musik

Det er trist at bli' gammel og tung

Bo Schiøler anbefalet af Hans Christian Davidsen
20. november 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Beebabalula mig her
og tuttifrutti mig der
ha det godt, græd lidt snot
og pas på jer selv
det er godt at vær' ung
det er trist at bli' gammel og tung

Sang Shubidua engang i »En rocksangers farvel«.

Farvel siger Bo Schiøler dog ikke. Han serverer lidt tilbageskuende tekster om det at blive gammel og grå.
Albummet appellerer næppe til ret mange under 50 år, og ja, de har ret i præsentationen af albummet: Der er megen flæb og brok her. »Kun tåber tvivler aldrig« løfter sig dog lidt op på tekstsiden. Her er en mand, der kigger kritisk tilbage på sit liv og ejer tvivlens nådegave.

Lidt pudsigt at tænke på, at det er første gang, Bo Schiøler går solo efter at have været bagmand til en lang række store musikalske projekter på Vesterbro Ungdomsgård. Det er bestemt ikke traditionelt at synge om alderdommens skavanker og om ældre, der får serveret hundeæde. Man bliver heller ikke yngre af at lytte til teksterne en hel plade igennem. Tekstmæssigt er han lidt af en jammerkommode, den snart 70-årige swinger, men bestemt ikke en jammerkomode rent musikalsk. Næh, musikken er såmænd fint og stramt komponeret.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb