Henrykkende sindsforstyret syret og tungt

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke var fan at Coco Moons første plade, af grunde, der kan være svære at forklare, da det handler om smag, og om man bliver fanget eller ej, og det fangede ikke mig på det givende tidspunkt.
Men dette album kom helt og aldeles bag på mig, og fangede mig helt fra starten. Der er en tilbagelænet ro over denne plade, en ro, styrke og fandenivoldsk selvsikkerhed over Nana Odderskærs stemme, der sensuelt leger med den syrede, tunge til tider metalliske amerikanske surfer lyd fra den instrumentelle side, der dog aldrig overtager denne kvindelige kælende til tider Morrisonske fortællerstemme, der tager os med på en vandring gennem sindes mørkeste ørkenture, hvor grønt græs kun findes i minderne. Vi bliver trukket i langdrag dog aldrig til det punkt hvor det bliver kedeligt. Og vi overraskes af et nummer som Jive, hvor instrumenterne får deres plads til at skinne. Og nogle yndlings numre kan jeg da heller ikke sige mig fri fra at have fundet i nummeret kVp og titel nummeret Marble Mouth, mere af det!
Når pladen er bedst dukkerne minderne om The Doors, Beth Gibbons og Sune Wagner op i glimt.
Pladen udgives af Concrete Lab og har release d.9.10.