På langfart

Man skal kunne lide genren. Her er ingen trommer eller bas til at bære en stærk rytmisk bund - kun guitarer. Forsanger Peter H. Olesen er forfatter og sangskriver, og det er ordene, der holder albummet i gang. I virkeligheden er dette en lyrisk samling med toner, lydbilleder og en god melodik.

Vemod og en god portion tungsind gennemsyrer albummet, men aldrig så meget, at det bliver for meget. Nogle steder er der ligefrem rim, som for eksempel i det lette og selvkørende nummer »Håbet kommer til byen«. I de øvrige sange spiller »De efterladte« primært på rytmik og den rette portion luft mellem ordene.

I »Uden titel« og »Du fandt ikke dig selv« minder Peter H. Olesen om Dan Turèll med en tilbagevendende strofe, der udtales næsten mekanisk - og i øvrigt kommer omkring Istedgade, Føtex, Netto, whiskybæltet, New York og Berlin ligesom Onkel Danny ville kunne have taget vejen.

Sangene er begavede og ikke fortænkte. Tankerne sendes på langfart med Michael Lunds guitarakkorder og Peter H. Olesens varme og dybe stemme.