Elsk eller had dette album

Bandet »Søn« vil formentlig dele vandene med debutalbummet, »Det Skandinaviske design«. Der vil sikkert være dem, der elsker stilen, og dem, der er mere lunkne. Jeg tilhører sidstnævnte kategori. Som udgangspunkt mener jeg, en musikkritik skal udøves på en genres betingelser - men her bliver det nok min personlige smag, der får overtaget.

Jeg har hørt for mange gode tekster til at kunne synes, at Søns tekstunivers skulle befinde sig over gennemsnittet. Jeg kan godt lide, når de fem musikere bliver lidt udfordrende og små-frække som i sang nummer syv, »Når pornofilmen er færdig«. Omvendt er der også en hel del banaliteter, som i sangene »Fem fingre« og »Malmö«.

Når man er gammel nok til at have oplevet de bevidste eller ubevidste forbilleder i engelske The Smiths eller danske Gangway tilbage i 1980erne, er det vanskeligt at blive helt vildt imponeret over »Søn«.

Forsanger Kristoffer Jessen er noget svingende, og flere steder hopper kæden af i nogle meget specielle forsøg på at udfordre stemmen. Jeg blev faktisk her og der lidt træt af hans sang og havde ikke lige lyst til endnu en gennemlytning med det første.

Men du skal ikke lade dig afskrække af mine kommentarer. Sandsynligheden for, at du har en helt anderledes mening, er meget stor. Der findes helt sikkert lyttere, der godt kan lide poppen og improvisationerne på dette album.

Instrumentalt har det en hel del interessante ting at byde på.