I DAG:
Anbefaling - Musik

Ta´en tår af Kronjylland

Telestjernen anbefalet af Azadeh Ghavamrad
22. november 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det vil ikke være på sin plads, at påstå at det her er noget nyt, at man ikke har hørt dette før. Og jeg er faktisk overbevist om, at det slet heller ikke er det det handler om. Det handler om at fortælle en historie at vække en længsel i lytterne, mod større vider, mod stilheden, og alt det, der sker i stilheden. At finde ro i en rodløshed, der var engang. At tage barnet i hånden og lade sig kaste ned af klitterne og tumle træt om i en mark og kigge på elefanter og andre vilde dyr i himlen.

Jeg må også indrømme, at jeg er ret lettet over denne faktor, at det ikke er endnu et forsøg på at lave noget nyt. Her er nemlig en mand, der har formået at tage det, der fungerer og få det til at fungere på en måde, der gør alle sangene vedrørende.
Fantastiske linjer som:

"Jeg er fri som en kylling på et fjerkræsslagteri"

"Sporvogn som nr. 19 stråler som et fortidsfund"

"I sporvogn nr 19 var drømme vældigt populært men de blev alle sammen vekslet til forvrænget mindreværd"

finder man på dette album.

Hvis man er glad for tekster, der fortæller forsvundne og vedrørende historier, der har fantastiske referencer til både Kliché, Sebastian og Steppeulvene, og har man en forkærlighed for folkeviser fortalt med hjælp af guitar, melodica og violiner så vil jeg på alle måder anbefaler at man tager godt i mod Telestjernen. Det er et album jeg kommer til at høre mange gange endnu.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb