I DAG:
Anbefaling - Musik

En time i klosteret

Kloster anbefalet af Hans Christian Davidsen
10. oktober 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
Klosters to tidligere plader var konceptuelle. Den ene byggede på gamle salmetekster, den anden på middelaldermystik.

Bag titlen på dette album, »Halv drøm, halv åbenbaring«, dukker ikke blot kristne, men også almengyldige budskaber op. Det er både sart og stærk musik med en alsidig instrumentering.

Albummet er fyldt med lange hymner og smukke lydmalerier - fine afdæmpede og stemningsmættede spirituelle sange. Mikael R Andreasens vokal er ordinær, men han får god backup af korsangerinder Solrun Stig og Sarah Hepburn.

Mikael R Andreasen mener, at vi i dag har et forskruet magtbegreb, hvor politikerne i højere grad er til for deres egen skyld end for befolkningen.

Kloster adresserer i titelnummeret »Half Dream, Half Epiphany« kristendommens tanke omkring det at lede og herske. Her drages paralleller til Jesus, der vaskede sine disciples fødder, fordi en leder skal tjene sit folk. Man kan ikke beskylde Mikael R Andreasen for at skrive tomme teskter.

»Time Spent With You Is Time Well Spent« og det afsluttende nummer »Be Still, My Soul« trækker det generelle niveau. Det er virkelig musikalsk gennemarbejdede numre.

Om man så er til genren, ja det er individuelt. Bandnavnet er i hvert fald passende.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr