Gamle mænd uden meget på hjerte

Musikken er afdæmpet og melankolsk - men desværre også lidt kedelig. Det virker som et par gamle mænd, der har opgivet sin interesse for verden og heller ikke har meget på hjerte.

Da lyden er meget dæmpet, lægger man rigtig meget mærke til teksterne. Netop derfor er det ærgerligt, at de ikke løfter sig op over det banale. De har ingen sproglig eller poetisk kraft. Det fremstår højst som tilfældige strøtanker fra hverdagen. Helt ubearbejdede - noget som aldrig burde været sagt højt.

Fx i sangen "Håbet kommer til byen":

'han har taget sine piller
pudset sko og briller
fornyet sine abonnementer
hver og et
han har strøget sin fin'ste skjorte
valgte den hvide frem for den sorte
barberet sig, friseret sig for første gang i et årti'

omkvæd:
for det er i dag
det er i dag
han har hørt et rygte
det er i dag
håbet kommer til byen'

Sangene er næsten talte. Derfor betyder stemmen meget. Den minder om en falleret rocksangens sidste gråd. En stemme der er nået til et punkt, hvor der ikke er mere at sige.