God rocklyd i den dystre ende af skalaen

For en gang skyld en dansk rocksanger, som ikke bliver for poppet. Referencerne er måske lidt for tydelige. Nick Cave og Anna Calvi har ikke levet forgæves.

Musikken bliver også lidt ensformig i længden. Så derfor bliver det ingen topscorer, men kunstneren skal have kredit for at bevæge sig ud i det mere dystre og melankolske - og dermed forlade den middelmådige og bløde, poppede tendens, som vi ellers ser så meget af i dansk rock, og især når det gælder den musik der ofte præsenteres på Kulturkongen.