Idoler og venskab

I går aftes så jeg forestillingen, og der var en dejlig og indbydende teateratmosfære, lige fra jeg trådte ind af døren.
Blandt publikum var bl.a. unge med lærere/pædagoger, og ansatte fra biblioteker, der skulle vurdere, om de skulle købe forestillingen.

Publikum var helt med de 2 kvindelige skuespillere, og de levede sig i øvrigt begge godt ind i deres roller som Justin Bieber-fans.
Vi grinede, når de brugte JB-planchen, og planlagde hvordan der skulle være konfetti, vindmaskine osv. til deres planlagte event, hvor de ville hylde JB.

De 2 piger finder efter mange omveje ud af, at Koda-afgifter gør, at de har ikke økonomisk mulighed for at spille JB-musik, og de bliver uvenner, men finder til sidst ud af, at de 2 har udviklet et venskab, hvor de er blevet hinandens bedste venner.
Desuden finder de en løsning, hvor de beslutter at anbefale JB at holde en pause, og de synger deres egen hyldestsang til ham.

En fin humoristisk forestilling, som garanteret sætter tanker i gang hos unge, der er fans af JB eller andre, og jeg kom da i hvert fald også til at tænke på min egen ungdom, hvor jeg var optaget af plakater, bånd og koncerter.