I DAG:
Anbefaling - Scene

100 år - og stadig ustyrlig sprællevende

Ethundredeårskabaret anbefalet af Jette Malling
19. september 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Man siger, at Holger Danske sover under Kronborg lige indtil den dag, hvor Danmark skal forsvares.

Kort inde i kabareten "Som var det i går" troner Daimi frem som en anden Holger Danske og vækkes til live, for det er med hende som et historiebærende, men yderst festligt midtpunkt Riddersalens 100 års fortælling skal rulles frem for os tilskuere i tekst, billeder og sang.
Og det ville da også være utænkeligt, at fortælle denne historie uden Daimi, for hun udgør jo stadig en stor del af Riddersalens sjæl.

Det var fornøjeligt og finurligt. Det var overstadigt og overdådigt. Det var morsomt, musikalsk og mindefremkaldende.
Det var - kort sagt - en storslået aften.

Så kom og oplev Daimi i det ene mere fantastiske kostume efter det andet. Oplev utallige dameben i netstrømper og røde laksko; ja, oven i købet unge herre og deres velformede ben i netstrømper og røde laksko.
Oplev en sprudlende musikalitet, mens du sammen med de medvirkende bevæger dig syngende ned af 'memory lane', godt anbragt i en af de umagelige spisestole, som Jytte Abildstrøm i sin tid forsynede teatret med.

Riddersalen er særdeles levende dens alder taget i betragtnig, og Signe Birkbøll, som nu har teatret i sin varetægt, gør det utroligt godt med stort, rødt hår, glimt i øjet og skæve replikker.

Tak for en vidunderlig og livsbekræftende aften!
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr