I DAG:
Anbefaling - Scene

Disappointed!

Proof anbefalet af Jette Malling
21. oktober 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Dybt skuffet forlod jeg Krudttønden!
Det lød ellers nok så lovende. Stykket "Proof" skulle ifølge programmet være "rich, deep and wonderfully funny"; det skulle være "et spændende stykke dramatik, som med humor og uventede skift ville pirre vores nysgerrighed og udfordre os i at beslutte, hvem vi ville vælge at tro på".

På intet tidspunkt blev min nysgerrighed pirret, for stykket var fuldstændig uden dramatisk nerve. Jeg var ikke i nærheden af at blive udfordret - bortset fra lysten til at gå i pausen, men det går jo ikke, når man skal skrive en anmeldelse.
Udviklingen i forestillingen var ganske enkel så "spændende", at min ledsager faldt i søvn.

Helt fra begyndelsen var "Proof" dræbende forudsigelig, humoren var lagkageagtig letkøbt, og skuespilpræstationerne var stereotype og karikerede. De medvirkende personer undergik i stykkets løb absolut ingen udvikling.

Jeg følte, at jeg overværede en dilettantforestilling eller en skolekomedie med masser af kostumeskift - bevares på gymnasieniveau.

Mine tre kongekroner går alene til den fine scenografi og det smukke og letforståelige engelsk, som forestillingen blev fremført på.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb