Manglende fantasi

Jeg var på mange måder skuffet over denne opsætning af Snehvide. For mig betyder eventyr blandt andet, at man skal pirre tilskuerne og vække deres fantasi. Det, at holdet bag forestillingen, scenografisk, for mig at se, havde valgt en 'let' udvej, ved at filme nogle af sekvenserne (f.eks. snehvide i skoven og dværgene i deres mine) sætter på ingen måder fantasien igang. Tværtimod tænker jeg, at det er en fordummende og passiverende form, der for mig at se kun er et billede på, at man følger nogle tendenser, der ligger i tiden. Eventyret virker reduceret til en række wow-effekter, som stod man og så på noget fyrværkeri.

Hvorfor ikke vælge en naiv scenografi med nogle 2D paptræer som snehvide og jægeren kunne løbe imellem, og eventuelt en eller anden form for klippe-lignende struktur, som dværgene kunne hakke i. Dværgenes hus var fint, men ikke mere end det. En sådan rudimentær scenografi kalder i langt højere grad på indlevelse og forestillingskraft.

Det eneste, der overraskede mig positivt var, dronningens entré i første scene og den omstændighed, at det var en anden, en Maria Lucia, der havde hovedrollen i en musical.

Teater kan så meget i sin direkthed, i modsætning til det i forvejen færdigredigerede fjernsyn. Jeg mener, det fortsat er vigtigt, at teatret forbliver tro mod sig selv. Selvfølgelig kan man bruge optagelser på en virksom måde, men så skal der være en åbenlys mening med, at man bruger dem. I denne opsætning virkede det bare som noget, de havde besluttet sig for at gøre for at slippe for at lave noget teatralsk betragtet mere gennemført.

Det spillede på nogle åbenlyse referencer, som Tværs' 'gangnamstyle'-dans. Jeg sad næsten og forventede, at der på skærmen ville brage en eller anden 3D-effekt frem.

Af ovenstående grunde kan jeg kun give den 1 stjerne.