Parforholdets udfordringer

Flotte skuespillerpræstationer og en dejlig enkel scenografi, hvor skuespillet er det bærende element.

Vi møder ægteparret Clara og Chris, hvor de spørger ind til, hvordan dagen er gået for modparten.
Chris fortæller kort om Jeannette på arbejdet, der er succesrig, og Clara beretter meget hurtigsnakkende om mødet med Mohammed, som hun skal oversætte bøger for.
Jalousien vibrerer i luften, og de taler samtidigt forbi hinanden.

Genboen kommer iført gammeldags sygeplejeuniform og vil gerne klage over, at parrets børn larmer meget, når de leger udenfor, men hvor er børnene egentlig henne? Er de låst inde på værelset eller?

"Datteren" også iført gammeldags sygeplejeuniform har frakke på, og i lommen er der blod?
Chris får nyt arbejde som slagter og kommer hjem iført forklæde med blod på.

Der ses en masse gule blomster på scenen. Sig det med blomster? Den gule farve kan symbolisere falskhed, solen eller?

Afslutningsvist forærer Clara Chris en dagbog som julegave, og heri får han beskrevet alle hendes tanker og følelser - alt det hun ikke kunne tale om, og det hele ender idyllisk med, at "datteren" spiller på klaveret.
Fra kaos til kosmos - en forløsning på ægteskabets krise, og nu kan parret se ud i fremtiden sammen.

Der er meget symbolik i forestillingen, og min tolkning er, at
parret har en krise. De kan ikke lide at sætte ord på, hvad der helt præcist er galt, og prøver at snakke udenom. Det illustreres overfor publikum ved, at vi via "datteren" og "genboen" får en forståelse for, at Clara har været den pæne, omsorgsfulde datter og senere voksne kvinde, som nu gør oprør og tager på arbejdsrelateret ophold sammen med Mohammed.
Hun bliver født på ny(alt blodet) og via skriveterapi(dagbogen) får hun alle sine frustrationer ud, og er nu parat til at gå videre i ægteskabet samt sikkert også til at få børn.
Chris får nu muligheden for "det kys", han savner.

En meget spændende og anderledes form for ægteskabsdrama som varmt kan anbefales.