Vigtig dokumentarteater

Aalborg Øst bliver jævnligt omtalt i medierne. Ofte sættes bydelen i forbindelse med kriminalitet, betonboligblokke og overførselsindkomster. Dokumentarforestillingen ’9220: Portræt af en bydel’ skildrer Aalborg Øst fra en anden synsvinkel; borgernes.

Fem borgere, der alle bor i Aalborg Øst eller har gjort det, tegner gennem sandfærdige beretninger et portræt af 9220. Det bærende element er de fem borgeres helt personlige fortællinger om deres eget liv, som de deler med tilskuerne i øjenhøjde på den lille, intime borgerscene. De fem borgere er vidt forskellige, både hvad angår alder, opvækst, herkomst og beskæftigelse. Men de har det tilfælles, at de alle har noget på hjerte, og deres ærlighed gør dem interessante.

Monologerne på scenen suppleres med videosekvenser, der vises på en storskærm. Denne vekslen mellem scene og skærm skaber en rigtig god dynamik. Videoklippene, som er filmet med de fem borgere bag kameraet, består primært af interviews med andre borgere i Aalborg Øst, men der er også gadeinterviews fra Aalborg C med borgere, der fortæller om deres opfattelse af og fordomme om Aalborg Øst.

Netop fordomme er et af hovedtemaerne i forestillingen. Nogle gange lever Aalborg Øst op til fordommene, og det lægges der ikke skjul på i dette portræt. Forestillingen forsøger ikke at male et glansbillede af 9220, men i stedet stræbes der efter at føje nogle flere nuancer til et område, som ikke bare er gråt i gråt. ’9220: Portræt af en bydel´ gjorde mig klogere på Aalborg Øst, og mere viden skaber bedre forudsætninger for at forstå. Det er netop derfor, at Borgerscenen er så vigtig.