I DAG:
Anbefaling - Scene

LEONORA CHRISTINA - et sanseligt overflødighedshorn

LEONORA CHRISTINA anbefalet af Tenna Bergmann
24. januar 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
LEONORA CHRISTINA - en oplevelse af storslået bevægelig scenografi, smukke havblå kostumer, fortryllende sange leveret af stærke stemmer, akkompagneret af et 70 mands veloplagt Odense Symfoniorkester.

Musikken til LEONORA CHRISTINA er smuk og ørefængende. Det er en fryd at høre et stærkt cast udfolde sine stemmer individuelt og sammen. Et tydeligt sprudlende synergetisk samarbejde mellem Fyns Opera og stærke solister som
Xenia Lach-Nielsen, Troels Lyby, Anders Gjellerup Koch, Joakim Lind Tranberg, Cecilie Gerberg og Stig Rossen.
Som publikum til en musical forundres jeg dog over det lave kvantum af sange i forhold til forestillingens længde.

Scenografien i LEONORA CHRISTINA er storslået og minimalistisk, og sceneskiftende i flow med forestillingens skiftende fortæller og kontekst. Smukke havblå nuancer i stadslige og humoristiske kostumer. Det var en fryd at følge ”statisternes” humoristiske positurer understøtte den højforræderiske fortælling.
Den udvidede scene bød dog på mange kilometers meningsløs vandring for castet, og stjal forholdsvis ofte mit fokus fra forestillingens handling.

LEONORA CHRISTINA er et sanseligt overflødighedshorn om en af danmarkshistoriens største politiske intriger - kærlighed, magt og højforræderi. En musisk og scenografisk smuk forestilling med en tætpakket handling, som sætter store krav til et kontinuerligt opmærksomt publikum. Sidstnævnte udfordres desværre af forestillingens længde på tre timer, og et til tider begrænset udsyn til dele af scenen - siddende på balkonen.

LEONORA CHRISTINA er første musicalopsætning i et spændende tværkunstnerisk samarbejde mellem Odense Teater, Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester. Et synergistisk samarbejde som vi forhåbenlig vil opleve flere af i fremtiden.


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
VREDENS BÆR
Spilleperiode 2. maj - 1. jun
De tre musketerer
Spilleperiode 2. maj - 25. maj
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr