Søndage med Bang og Harris

Hvordan vurderer man en oplæsning?
Hvilke kriterier skal man gå efter?
Bør det have indflydelse på oplevelsen, at indtil flere sad og tabte hovedet under oplæsningen?
Hvilke forventninger skal man have til sådan en søndag eftermiddag på Snoreloftet, Folketeatrets nyåbnede cafeteater?

Først rummet - det er vanvittig hyggeligt at sidde på Snoreloftet ved et cafebord og nyde en kop kaffe eller et glas hvidvin. Hyggeligt og intime rammer med en enkel opsætning - skrivebord og en stol. Det er et dejligt sted at tilbringe en søndag i januar.
Så til Preben Harris. Han er en gudsbenådet oplæser, levende og med den her mørke beroligende klang, men især i den afsluttende oplæsning af "Kunstrejse til Bornholm", et ironisk essay, hvor der virkelig er brug for livlig stemmeføring, ser vi også skuespilleren Harris. Det er en fornøjelse at høre ham læse.
Og så til Bang og Folketeatrets fælles historie. Han skrev fantastisk, det er værd at høre hans ord.
Og så til teksterne.
Irene Holm er klassikeren, "De farende acteurs" lidt sær og mindre kendt, essayet den vittige afslutning at gå hjem på og uddraget af "Tine", som Harris begyndte med - det var bare alt for langt.
Og netop tiden tæller ned for sådan en søndag med Bang og hans tekster, det var 20 minutter for langt, oplæsning er en genre, man kun kan nyde i kortere tid.
Det vil mange nikke med på.