Man kan sige, hvad man vil!

Historien om den bedrevidende og arrogante Rasmus Berg, der efter flere års studier i hovedstaden vender hjem til sine forældre og resten af det enfoldige bondesamfund er en dramatisk klassiker. Ludvig Holberg skrev manuskriptet for 300 år siden, men det er stadig aktuelt den dag i dag – ikke mindst i hænderne på Christian Lollike og Aarhus Teater.

Denne seneste opsætning af ’Erasmus Montanus’ er skarpt redigeret med et særligt fokus på friheden til at ytre sig – for i Danmark kan man sige, hvad man vil, og det er præcis, hvad Erasmus Montanus gør. Han forsvarer sandheden frem for alt, for at Jorden er rund er indiskutabelt, men samtidig driller han lystigt sin dumme bondefamilie med sit velkendte retoriske bevis for, at ”morlille er en sten”.

Højt at flyve, dybt at falde! Og det kan da godt være, Erasmus Montanus ved bedre, men i Danmark bestemmer flertallet – sådan er det, og Erasmus Montanus straffes for sin arrogance. Og hvilken straf! Christian Lollikes forestilling krydres undervejs med sortehumoristiske gak og løjer, men slutningen spasser totalt ud. Det hele giver mening, sandsynligvis. Underholdende er det i hvert fald. Og da den fede dame synger til sidst (hun er ikke fed i virkeligheden) sidder man tilbage med en klump i halsen.

I efteråret gav Christian Lollike os gyserforestillingen ’Living Dead’, der kombinerede flygtningekrisen med zombiegenren. ’Erasmus Montanus’ minder på mange måder om ’Living Dead’ både tematisk og visuelt, så kunne man lide ’Living Dead’, vil man sikkert også synes om ’Erasmus Montanus’. Men hvad pokker; det vil man nok også alligevel, for ’Erasmus Montanus’ er vedkommende og stærkt underholdende teater.