Husker du? - Ja også i den grad!

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte. Faktisk står jeg stadig - mentalt - på række 11 midt for, og klapper i mine rødglødende hænder!

At være vokset op i 90'erne med Giro 413 som en fast ting i weekenden har været det mest fantastiske. Her blev der altid danset rundt til de ønskede numre og grint af de forskellige påfund folk havde gjort for at samle ind.
Dette ændrede sig slet ikke ved denne forestilling. Fra første minut blev jeg bragt tilbage til alle de svingom min mor og jeg foretog os i stuen til blandt andet "Dansevisen" med Grethe Ingmann, og "Gem et lille smil til det bli'r gråvejr" med Gustav Winckler.

Under forestillingen følger man Anne, en sygeplejerske med et godt tag på patienterne på det sygehus hun arbejder på, og et alt for godt hjerte.
Hun har en livlig fantasi og et lidt spøjst forhold til livet, men hun er en nem person at forholde sig til, og man kan ikke lade være med at leve sig ind i hendes livsglæde.
Anne udtrykker sig igennem de gamle klassikere og den sorg, glæde og frustration hun bliver konfronteret med, bliver virkelig under de 2,5 time forestillingen varer, og man kan ikke lade være med at nyde hvert sekund.

Jeg er klar til at se den igen, og vil gøre det!
Den kan varmt anbefales til alle der har en forkærlighed for sjælere og et godt grin!