Fantastisk kondition og sangstemmer :-)
Vurdering:
Samlet vurdering:
Da aktørerne var færdige med opsætning af diverse remedier på scenen, kom Laura Kold syngende ind på scenen. Sangen var Dansevisen, og efter et par vers fik hun musikalsk følge af Mads Rømer. Så var stilen lagt, og vi kunne læne os tilbage i vished om, at denne forestilling ville blive "god for ørerne".
Og det blev den!
Den røde tråd gennem forestillingen var en lidt tyndbenet kærlighedsfortælling fortalt med de skønneste grand prix numre som omdrejningspunkt. Det var min opfattelse, at forholdet gik op og ned, med tilhørende stemningsmusik. Hvem havde tidligere hørt bl.a. "Video-Video", "Boom-Boom", "Hip Hurra, det' min fødselsdag" som værende meget sørgmodige sange, nej vel? - men det oplevede vi denne aften. Til gengæld blev "Congratulations" sunget og spillet så festligt, som aldrig før.
Hele forestillingen bar præg af en fantastisk kondition hos samtlige skuespillere, IMPONERENDE som de alle kunne hoppe og springe, SAMTIDIG med sangen. Det kunne de såmænd optræde med.... ;-) Det er ikke mange beskåret, og må have krævet utrolig mange træningstimer.
Forestillingen var endnu et godt påhit på teateret, og denne aften var der i særdeleshed et fantastisk lydopsæt, jeg tror ikke vi missede eet eneste ord pga lyden i aften. Tak for det.
I det hele taget var det en fantastisk aften, og man blev jo i et fremragende humør med alle disse skønne sange, og alle de ting, der foregik på scenen. En rigtig skøn forestilling - derfor 5 kongekroner fra mig.